Ni gode ideer til brug for dit ængstelige barn.

Flere og flere forældre, med børn fra især 6-7 år henvender sig i min Familierådgivning med spørgsmål omkring deres børns ængstelighed eller angst for at være væk fra dem. En typisk situation kan være, at børnene vågner og klager over ondt i maven, senere har de svært ved at sige farvel i skolen. Forældrene starter med at være forstående og forsikrer, at alt kommer til at være ok, senere når barnet hager sig fast i dem bliver de måske både irriterede og vrede. De synes at bekymringen er overdrevet og bliver vrede over, at det er blevet en tilbagevendende situation. De truer med konsekvenser og bagefter har de det helt forfærdeligt. Hvis noget af dette lyder bekendt, er du ikke alene. For dit ængstelige barn er det at skulle sige farvel til dig, en reel trussel. Og selvopfattede trusler aktiverer nervesystemet. Mange børn må blive hjemme fra skole, er ikke med til sociale aktiviteter og sover dårligt. Deres forældre er frustrerede og føler sig hjælpeløse, når de oplever deres barn reagerer på samme måde hver dag. Her præsenterer jeg 9 gode ideer, du kan bruge med det samme. Det er ikke alle ideer der passer til alle børn, så du må prøve dig frem og finde det som passer bedst til din familie.

1. Hold op med at berolige dit barn. Dit barn bekymrer sig! Du ved, at der ikke er noget at bekymre sig om, så du siger: “Stol på mig. Der er intet at bekymre sig om.” Vi ønsker alle, at det var så simpelt. Hvorfor hører dit barn ikke hvad du siger? Det er faktisk ikke hørelsen, der forårsager problemet. Dit ængstelige barn ønsker desperat at lytte til dig, men hjernen vil ikke lade det ske. Den præfrontale cortex – eller mere logiske del af hjernen – bliver sat i stå, mens den mere automatiserede følelsesmæssige hjerne tager over. Med andre ord er det virkelig svært for dit barn at tænke klart, bruge logik eller endda huske, hvordan man gennemfører grundlæggende rutiner. Hvad skal du gøre i stedet for at forsøge at rationalisere bekymringen væk?

Tag en pause, og træk vejret med dit barn. 

Vis at du forstår. Angst er skræmmende. 

Når dit barn er roligt, er det tid til at finde ud af mulige løsninger. 

2. Lær dit barn, der bekymrer sig, at angst har en hensigt. Da vores forfædre søgte efter mad, var der fare på færde, og deres bekymring hjalp dem til at undgå at blive angrebet af farlige dyr. I vores tid har vi ikke behov for at løbe fra rovdyr, men vi er stadig udstyret med en ”alarmklokke” der beskytter os mod fare. Lær dit barn, at bekymring er helt normalt, at det kan hjælpe til at beskytte os, og at alle oplever det fra tid til anden. Men også, at bekymringen i nogle tilfælde er ”falsk alarm”.

3. Giv bekymringen et navn. Tal om bekymringen som en person. Du kan kalde ham: ”Bekymrings-Bjarne”. Bjarne bor i den gamle hjerne, der er ansvarlig for at beskytte os. Bjarne kommer til tider ud af kontrol, og så må vi tale lidt fornuft med ham. Du kan bruge den samme ide med et dyr eller opføre et rollespil. Personliggørelse kan fjerne angsten fra dit barn, ”det er ikke mig men Bjarne, der er bekymret”, det aktiverer den logiske hjerne og det er et værktøj dit barn kan bruge selv.

4. Lær dit barn at være tankedetektiv. Husk, bekymring er hjernens måde at beskytte os mod fare. For at sikre os, at vi virkelig er opmærksomme, overdriver hjernen ofte faren. For eksempel ved at tro at en pind er en slange. Detektiven hjælper os: 

Fang først dine tanker: Forestil dig enhver tanke, du har svævende over hovedet i en boble (som det du ser i tegneserier). Tag nu en af ​​de bekymrede tanker som “min mor kommer ikke og henter mig.”
Indsaml beviser: Saml bevis for at støtte eller forkaste tanken. Følelser er ikke fakta. (Understøttende beviser: “I sidste uge kom min mor senere end hun havde lovet.” Bevis imod: “Men hun kom, og de andre dage også til den tid vi havde aftalt.”) 

Lær dit barn at have den samtale med sig selv!

5.Tillad dit barn at bekymre sig. Selvom du fortæller dit barn, at han ikke skal bekymre sig, vil han ofte gøre det alligevel. Hvis dit barn kunne skubbe sine følelser væk, ville han gøre det. Men at lade dine barn bekymre sig åbent, i begrænsede doser, kan være nyttigt. Lav et dagligt ritual kaldet “Bekymrings Stunden”, der varer 10 til 15 minutter. Her opmuntres dit barn til at frigive alle sine bekymringer skriftligt. Du kan gøre aktiviteten sjov ved at udsmykke en bekymringsboks. Under bekymringstid er der ingen regler for, hvad der udgør en gyldig bekymring – alt er ok. Når tiden er færdig, skal du lukke boksen og sige farvel til bekymringerne for dagen.

6. Hjælp ham væk fra ”hvad hvis”? Måske ved du ikke at mennesker er i stand til at rejse i tid. Faktisk bruger vi mentalt meget energi på at tænke på fremtiden. For nogen der oplever angst, kan denne type mentale tidsrejser forværre bekymringen. En typisk tidsrejsende stiller hvad-hvis spørgsmål: “Hvad hvis jeg ikke kan finde min bog og de andre griner af mig?” “Hvad hvis Pernille ikke taler til mig i dag?”
Forskning viser, at det at komme tilbage til nutiden kan hjælpe. En effektiv metode til at gøre dette er at bruge mindfulness øvelser. Mindfulness bringer dit barn væk fra ”hvad hvis”? Det kan hjælpe dit barn, at I sammen fokuserer på åndedrættet i et par minutter.

7. Undgå at undgå det, der forårsager angst. Vil dit barn undgå sociale begivenheder, hunde, skole, fly eller stort set enhver situation, der forårsager angst? Som forælder hjælper du ham med at gøre det alligevel! Den gamle hjerne opfordrer dit barn til at prøve at undgå den truende situation. På sigt gør undvigelse angsten værre.
Så hvad er alternativet? Prøv en metode kaldet ”stigemodellen” Bekymringen brydes ned til mindre og håndterbare trin, således at dit barn gradvis eksponeres for det mål I har sat jer. Det er fint hvis dit barn er med til at definere målet.
Lad os sige, at dit barn er bange for at sidde alene på gyngen på legepladsen. I stedet for at undgå denne aktivitet skal du opsætte mini-mål for at komme tættere på det større mål (fx gå til kanten af ​​parken, gå ind i parken, gå til gynger og endelig gynge selv). Du skal øve hvert trin, indtil det bliver let. Herefter tager du næste trin på stigen. Husk at hvert trin udløser en belønning: En ting, noget I laver sammen eller et særligt privilegie.

8. Hjælp dit barn med at udarbejde en checkliste. Hvad gør trænede piloter, når de står over for en nødsituation? De panikker ikke men bruger deres checkliste. Selv piloter med mange års erfaring arbejder med checkliste, fordi det er svært at tænke klart, når de er i fare.
Når dit barn får angst, føler han sig på samme måde. Hvorfor ikke lave en checkliste, så han har en trinvis metode til at slappe af? Hvad skal han gøre når angsten er på vej? Hvis vejrtrækning hjælper, så er det første skridt at holde pause og trække vejret. Dernæst at evaluere situationen/ være tankedetektiv. Sammen med dit barn kan du nedskrive en checkliste til brug, hvis angsten kommer.

9. At se at dit barn lider af angst kan være smertefuldt, frustrerende og forvirrende. Mange forældre tænker over, om de er årsagen til deres barns angst. Her viser forskning, at angst ofte er resultatet af flere faktorer (dvs. gener, hjernefysiologi, temperament, miljøfaktorer, tidlige traumatiske hændelser osv.). Husk, du har ikke forårsaget dit barns angst, men du kan hjælpe ham med at overvinde det. Husk også på, at du ikke er alene og at du ikke er skyldig. Giv slip på selvkritik og vis dit barn det gode eksempel.