Skab struktur og rutiner i en travl hverdag.

Børn kan ikke overskue hverdagens rutiner. De oplever almindelige gøremål som at stå op, gå i seng, pakke taske og komme hjem fra skole som noget der er uoverskueligt og svært at huske. Du kan som forældre hjælpe dit barn med at skabe struktur og overblik ved at skrive daglige rutiner ned, og evt supplere med billeder som gør det lettere og sjovere for dit barn at følge rutinen.

Du er barnets bedste læremester og din entusiasme og gejst smitter af på dit barn. Børn kopierer de voksnes adfærd, og hvis du er det gode eksempel følger dit barn naturligt efter.

Dit barn lærer bedst igennem opmuntring, og du kan kun lære dit barn overblik ved at bryde rutinen ned i mindre trin. Hvert trin giver anledning til positiv opmærksomhed fra din side og dit barn får indtryk af at kunne klare mere selv. Og læringen er belønning i sig selv. Som voksen har du selv erfaringer med at ny læring eksempelvis at tage kørekort altid er opbygget i mindre trin/enheder, og du er sikkert også opmærksom på det mens dit barn er yngre, men glemmer det måske når dit barn bliver ældre.

En måde du kan hjælpe dit barn på, er ved at lave et dagligt belønningsskema:

Et skema giver det overblik dit barn mangler, og dine ønsker bliver tydelige for dit barn. Opmuntring og små belønninger virker motiverende i læringsprocessen. Et normalt samarbejde i familien skal helst ligge på  70 %. Dine belønninger kan være: Ekstra forældretid, et privilegium eller en lille ting.

Husk at starte med de rutiner, du er sikker på vil blive en succes såvel for barnet som for dig.

Husk at skabe rum for en daglig gennemgang af skemaet, hvor du og barnet dvæler ved jeres fremskridt.

Og husk: Forandring tager tid!!!!!!!!!!

Skrevet af: Petti Kirkeby Ravn den 24. januar 2014

Kontakt mig i dag, og få mere positivt samvær i din familie!
Ring til mig på telefon: 22 46 79 04 - eller skriv en e-mail: petti@familiecirkler.dk

Læs mere om min baggrund her